Hot Yoga Flow er for dig, der gerne vil opnå fordelene ved et dynamisk yogahold samt opleve den vidunderlige følelse, man får ved at deltage i et hold, hvor man sveder igennem. Husk at medbringe eget håndklæde og vandflaske.

Hot Yoga Flow er for dig, der gerne vil have fordelene ved at praktisere dynamisk yoga i en varm sal. Vi har udviklet Hot Yoga Flow med stillinger fra den traditionelle Hatha Yoga med henblik på at give dig øget bevægelighed, styrke og smidighed samt en herlig følelse af at få svedt godt ud.

I løbet af de seneste år er der i stigende grad blevet udviklet mange forskellige varianter af Hot Yoga, både dynamiske og mere statiske varianter. I begyndelsen af 1970'erne tog en yogalærer ved navn Bikram Choudhury Los Angeles med storm. Bikram underviste et yogahold i en varm sal, og på kort tid havde han mange af de allerstørste stjerner blandt sine elever, såsom Shirley Maclaine, Madonna og George Clooney. Bikramyogas udgangspunkt er en relativt klassisk form for Hatha Yoga, som siges at have sit udspring i Kolkata (tidl. Calcutta), Indien. Birkam selv var elev af Bishnu Ghosh, den yngre bror til Paramahansa Yoganada, forfatteren til den kendte bog "En yogis selvbiografi". Da Bikram begyndte at undervise i yoga i både Japan og USA, oplevede han en stor forskel i klimaet sammenlignet med klimaet i Indien. Det var betydeligt koldere, og som konsekvens heraf blev de vesterlandske kroppe endnu mere usmidige og i mindre grad i stand til at udføre yoga. Bikram valgte så at installere varmeblæsere i sine yogasale, og dette blev altså begyndelsen til det, vi i dag kalder for Hot Yoga.

Husk at medbringe eget håndklæde og vandflaske.

  • Kondition
    2/4
  • Styrke
    3/4
  • Fleksibilitet
    4/4
  • Balance
    2/4
  • Intensitet
    2/4
  • Koreografi
    0/4